Kundernes mening

Når man samler på tilfredshed...

I flere end 50 år har vi hos Fynsk & Søn A/S altid bestræbt os på at udføre et ordentligt stykke håndværksarbejde. Heldigvis er det lykkes for os i en så høj grad, at vore kunder kommer igen og igen – og en større anerkendelse kan man vel næppe opnå.

Et skulderklap og et venligt ord varmer altid, men helt fornemt bliver det, når kunderne også tager sig tid til at skrive herom...!

Læs artiklerne her

Andet

Se også: Privat - Erhverv - Institution

9

Virksomhedsbesøg af Ellen Trane Nørby(V)

DSC 8258

DET HELE STARTEDE med nogle dagblads artikler såvel lokalt som på landsplan, hvor Bjarke Fynsk, som en af de første bygmestre, for alvor gjorde oprør mod regeringens planer om at skrotte BoligJobordningen samtidig med, at Thorning i sin nytårstale lovede nye lettelser til erhvervslivet, for at få gang i væksten. 

     Set i lyset af, at Bjarke Fynsk lige havde måtte fyre en håndfuld gode medarbejdere, fordi fradraget faldt væk, og dermed også kundernes incitament og lyst til at leve op til overordnede krav om at nedbringe co2 udledningen og aktivt deltage i projekt Zero, fik for alvor bygmesteren til at fare i blækhuset: "Her var overhovedet ingen sammenhæng i tingene!"

     Om disse skriverier lige netop var vand på venstres mølle, kan der tænkes meget i. Men en kendsgerning er det, at næppe var aviserne sendt på gaden, før end der kom besked fra Christiansborg om, at Ellen Trane Nørby(V) meget gerne ved selvsyn og reel dokumentation ville se, hvorledes de faktiske forhold er. Denne deal er blev indgået, og mandag den 23. marts 2015 aflagde hun derfor byggeforretningen Fynsk & Søn A/S i Nordborg et virksomheds besøg. Ved samme lejlighed blev der aflagt visit hos en beboer på Apoteketvænget i Nordborg, hvor Fynsk & Søn A/S netop for NAB, Nordborg Andels Boligforening, er i færd med at efterisolere beboelserne, og hvor Ellen Trane Nørby fik lejlighed til at blive bekræftet i den opfattelse, at en efterisolering af boligmassen både var til gavn for indeklimaet og medvirkende til at nedsætte varmeudgifterne – hvilket igen falder smukt i tråd med Sønderborg Kommunes ønsker i hele projekt Zero-planen.

Bakken 46, Fynshav

DSC 6882

Beboerne på Bakken 46 i Fynshav havde længe gået og ønsket sig lidt mere albuerum og i samarbejde med Fynsk & Søn A/S lod det sig gøre at opføre denne udestue i løbet blot 14 dage. Hele herligheden stod færdig tre dage inden juleaften – og alle var lykkelige.

Børnehaver i Sønderborg kommune

DSC 6582

Blandt sine institutioner råder Sønderborg Kommune også over mange børnehaver. Her er vedligeholdelse en vigtig opgave, og dette arbejde har Fynsk & Søn A/S til stadighed fornøjelsen af at udføre.

Her er vi i Havnbjerg, hvor der indrettes puslerum og nyt toilet, og i Skratmosen drejer det sig om opførelse af et nyt materialeskur. 

Badebro, Mintebjerg

DSC 6006

Tidens tand og naturens kræfter er barske modstandere, når værdierne skal bevares. I dette tilfælde blev Fynsk & Søn A/S tilkaldt, fordi bl.a. søgelænderet på familiens badebro trængte til en velfortjent fornyelse.

Endnu et eksempel på, at hos os er ingen opgave for lille og slet ingen for stor. 

Den udvendig vedligeholdelse:

DSC 5678

Er du kørt træt af husets udvendige vedligeholdelse?

 

Hos Fynsk & Søn A/S har vi mange gode løsninger, der kan spare dig for ærgrelser i forbindelse med den udvendige vedligeholdelse af huset. Vi kender alt for godt problemerne når det konstateres, at sternbrædderne ikke længere er helt nye og malingen ikke vil hæfte til underlaget mere.

Lad os tage en snak omkring problemet, så giver vi gratis forslag til en god løsning og et økonomisk fair tilbud på, hvordan du en gang for alle kommer problemerne til livs.  

KMS Målestation, Fynshav

DSC 4587

Det første spadestik til den sidste af 10 permanente GNSS referencestationer er taget til den station, der af Fynsk & Søn A/S opføres og placeres ved havnen i Fynshav, på Als.

KMS (Kort og Matrikel Styrelsen) har ansvar for opbygning af et landsdæk-kende net af faste GNSS referencestationer hvis formål bl.a. er, at overvåge lokale og regionale landbevægelser, og disse oplysninger er tilmed afgørende for, at DMI’s vandstandsmålere giver et reelt billede af vandstandsstigninger.

Politik

DSC 5236

I Regeringens bestræbelser på at få gennemført sin 2020-plan med succes, indgår også en intens research af, hvorledes virksomhederne kan se sig selv i dette politiske udspil.

I den anledning havde Fynsk & Søn A/S forleden besøg af MF Benny Engelbrecht og Leif Lahn Jensen, der er Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører og repræsentant i bl.a. beskæftigelsesudvalget, med det formål at få en pejlning af, hvilke tiltag Fynsk & Søn A/S som virksomhed mener der skal til, for at regeringens opsatte mål kan nås.

Til stede ved besøget var også formanden for 3F-Als, Marita Geinitz, Jan Thomsen fra LO Sønderborg/Aabenraa samt medlem af LO, Hans Hoffmann Lennartz, der i dialog med direktør Bjarke Fynsk blandt andet fik diskuteret emner som holdninger omkring udenlandsk arbejdskraft og byggebranchens manglende rekruttering af lærlinge til faget.

I forbindelse med Benny Engelbrechts direkte spørgsmål til Bjarke Fynsk om, hvorvidt han havde ideer til fremme af beskæftigelsen i byggeriet og undgåelse af "sort arbejde" var svaret, at man ligesom i bilbranchen burde indføre en " BSB - Byggeriets Service Bog" hvoraf skulle fremgå, hvilke service det pågældende byggeri havde gennemgået og af hvilke håndværkere. Et forslag, delegationen fandt interessant og spændende, og som man ville gå videre med.  

Klynstoft, Guderup

DSC 3621

Klynstoft i Guderup er et hyggeligt kvarter med 12 boliger, der er bygget i 90'erne. Nu viser det sig desværre, at firmaet som havde byggeopgaven ikke huskede en vigtig underfugning af skillevæggene, der alle er opklodsede på det støbte gulv. Resultatet er, at i dag har man store sætningsskader og væggene revner.
Fynsk & Søn A/S blev tilkaldt, og vore folk har nu ophugget på centrale steder, hvor der i husene er varme-, vand- og el- gennemføringer. Her foretages der så efterstøbning, hvorefter alle skillevægge underfuges for hver 30 cm og revner udbedres.
– Igen et eksempel på, hvordan Fynsk & Søn A/S hurtigt løser en specialopgave med et godt resultat.

Casanta Tryk, Sønderborg

DSC 3428

I forbindelse med den store branding-kampagne for Sønderborg har Casanta Skilte fået til opgave at fremstille et kæmpe banner, der skulle monteres på det gamle ”Ewers” pakhus på havnen.
At trykke et banner i et format på 10 x 11 meter er i sig selv en ”stor” opgave – men at få det op at hænge i en højde, så det kan ses ved indfaldsvejen ved Chr. X’s Bro, og så det ikke falder ned ved først kommende vindpust, det er en anden sag.
Her kom vi fra Fynsk & Søn A/S ind i billedet, og løste opgaven en fredag inden fyraften…!