Papirisolering

- en effektiv måde at spare penge på...

I dag, 35 år efter at papirisolering blev introduceret i Danmark, er produktet nu så gennemprøvet, at byggeforretningen Fynsk & Søn A/S i Nordborg har valgt at lade sig autorisere af Papirisolering Danmark som Thermofloc isolatør for Sønderborg-, Aabenraa- og Haderslev området.

Thermofloc papirisolering er et CE godkendt produkt, der produceres i Østrig af firmaet Peter Seppele Gesellschaft m.b.H., som er den største producent i Europa – og det markedsføres herhjemme af Papirisolering Danmark via en række specielt udvalgte, kvalitetsbevidste håndværkere, der gennem et uddannelsesforløb er blevet autoriserede til at kunne kalde sig Thermofloc isolatører.

I Sønderborg, Aabenraa og Haderselv kommuner er det byggeforretningen Fynsk & Søn A/S i Nordborg, der med mere end 60 års erfaring indenfor byggebranchen har kastet sig over projektet, som vi forventer os ganske meget af. Og det selv om vi også har rigtig mange års erfaring i isolering med konventionel mineraluld.

Sundhed for bolig og pengepung

Thermofloc isoleringsmateriale fremstilles af rensorteret avis- og genbrugspapir, der er tilsat mineralstoffer til konservering og brandbeskyttelse. Papiret rives i grove stykker og forarbejdes herefter i en fiberkværn til fine, elastiske cellulosefibre, som pakkes i sække der stables på paller. Hele processen forgår under certificeret overvågning således, at produktet lever op til den europæiske tekniske godkendelse, ETA. Vi afslutter iøvrigt isoleringsopgaverne med udfærdigelse af en isoleringsattest, der bl.a. omfatter en forsikringspolice fra Tryg forsikring med dækning på op til 20 mill. årligt, hvilket er din garanti for, at isoleringen er veludført.

Sådan foregår arbejdet

Selve isoleringsarbejdet foregår ved indblæsning med maskiner, der er specielt udviklet til formålet. Isoleringsmaterialet pumpes med trykluft gennem slanger til bygningens hulrum, hvor det presses sammen og slutter tæt omkring rør, bjælker og alle ujævnheder i konstruktionen.

Metoden med at blæse isoleringsmaterialet ind medfører, at man eksempelvis kan efterisolere gamle tage uden at tagdækningen skal fjernes og af loftsrum uden andre foranstaltninger, end at gangbroen eventuelt skal hæves. Isoleringsmaterialets egenskaber indebærer et diffussionsåbent isoleringslag, hvilket beboerne efterfølgende kommer til at nyde godt af i form af et åndbart og behageligt indeklima.

Der er intet fraskær og derfor intet spild af rester, som skal bortskaffes. Der ndblæses kun den mængde, der er nødvendig i det aktuelle projekt, og derfor spares der mange penge på transport- og håndteringsomkostninger.

Noget er gratis, andet koster lidt

Hos Fynsk & Søn A/S glæder vi os til – som vi siger: "at komme i gang med at isolere det meste af Sønderjylland med gamle aviser og genbrugspapir således, at varmeudgifterne kan komme ned og indeklimaet kan komme op".

Vi tilbyder gratis at vejlede, måle op og give en fornuftig pris på hele processen - og når du herefter får vished for, hvor prisfornuftig en efterisolering med Thermofloc papirisolering bliver,  hvilke besparelser på varmeregningen og hvilken forbedring af indeklimaet man opnår, så er det nok årets allerbedste gave til hele familien.

Hvis du har lyst til i ro og mag at erfare mere om Thermofloc papirisolering og bl.a. se en videofilm, der beskriver såvel fremstillingsproces som arbejdsgangen i forbindelse med isolering af et hus, så er det en god ide at klikke www.als-papirisolering.dk.